torsdag den 29. marts 2012

Piazza Navona


Piazza Navona ligger centralt i Rom, og er en velbesøgt seværdighed på niveau med Colosseum og Peterskirken. Pladsen bliver på grund af dens hyggelige stemning og levende indtryk kaldt for ’Roms dagligstue’ eller i andre sammenhænge ’Barokkens Perle’ på grund af historien bag bygningerne. Pladsen er indrammet af fornemme paladser med renæssancefacader, hvor hver bygning har sin egen historie med tilknyttede personer og beboere. Heriblandt Pave Innocents X omkring år 1644 og Ascanio Sforza i slutningen af det 15. Århundrede. Til trods for den berømte atmosfære er pladsen ikke den smukkeste i Rom, men derimod den mest fortryllende – hvilket den danske digter Ludvig Bødtcher også har berørt gennem sin beskrivelse af pladsen som ’et fortryllende bur’. Ligeledes blev pladsen i det 19.århundrede fremvist for en ellers kritisk turist, der samtlige andre steder i byen ikke var imponeret, men dette ændrede Piazza Navona hurtigt på.
Pladsens opbygning tog sin begyndelse, da Domitian i år 86 indviede et stadion, der stod intakt frem til det 5. Århundrede, hvor forfaldet på grund af barbarinvasionerne satte ind. I middelalderen tog nogle kirker og klostre også ruinen i besiddelse. Sportspladsen blev dog bevaret som en langstrakt plads, hvorved Piazza Navona fik sin ejendommelige grundplan.
På pladsen ligger kirken S.Agnes, der blev opført til ære for en pige ved navn Agnes, der blev ydmyget, brændt og halshugget på pladsen som følge af hendes tro på Gud. Kirkens indre er i dag præget af restaureringer.
- I 1644 blev Innocents X valgt til pave, og i årene 1644-1650 opførtes det store palads til venstre for S. Agnes.
Herudover findes der på pladsen tre fontæner. Den mest berømte af de tre er Neptun fontænen, der i 300 år havde ligget hen uden udsmykning. Dette blev dog ændret, da Roms kommune i 1873 budgetterede en udsmykning i form af en konkurrence.
Tre fontæner springer på Piazza Novana. På fontænen er der i dag således fire skuplturer, som hver repræsenterer sin verdensdel. Den første er Ganges der repræsenterer Asien, den næste er flodguden Nilen som repræsenterer Afrika. Man kan ikke se Nilen's ansigt, for da man byggede monumentet kendte man endnu ikke til Nilens kilder. Den tredje statue er Rio de la Plata som repræsenterer Amerika, og den sidste er Donau som repræsenterer Europa.
En sjov historie er, at ifølge romersk folketro kører Innocents X’s enkefrue hver nat i en sort karet, der bliver trukket af fire ildsprudende heste over pladsen.

/Anne-Sofie, David & Helena

Ingen kommentarer:

Send en kommentar